Planlægger du at blive gravid, eller har du måske lige taget en positiv test? Så har du sikkert allerede en masse spørgsmål. Når man bliver gravid, er der nemlig en masse nye ting at tænke på og ikke mindst en masse nyt, man skal forholde sig til og sætte sig ind i.
Derfor har vi samlet en oversigt over Fødevarestyrelsens anbefalinger for kosttilskud til dig, som enten er gravid, ammer eller planlægger at blive gravid. Så kan du nemlig nemt sætte dig ind i, hvilke vitaminer og mineraler, det er vigtigt at være opmærksom på i denne nye tid. Bliv meget klogere her:
Anbefalinger for tilskud til gravide
Fødevarestyrelsen har en række anbefalinger for, hvilke tilskud man som gravid, ammende og kommende gravid bør tage. Her kan du se, hvilke anbefalinger Fødevarestyrelsen kommer med:
- Kvinder, der ønsker at blive gravide, samt gravide i de første 12 uger af graviditeten bør tage et tilskud af 400 µg folsyre dagligt.
- Gravide bør dagligt tage et tilskud af 10 µg D-vitamin gennem hele graviditeten og 40-50 mg jern fra 10. graviditetsuge.
- Gravide bør dagligt tage et tilskud af 500 mg calcium gennem hele graviditeten, hvis de ikke drikker mælk eller spiser mælkeprodukter.
Kilde: Fødevarestyrelsen www.altomkost.dk
Folsyre
Hvorfor bør jeg tage folsyre, når jeg er gravid?
Måske har du hørt, at det er en god idé at tage et tilskud af folsyre, hvis man er gravid? Det anbefales, da det er vigtigt, at moderen har en høj folatstatus af hensyn til barnets udvikling. Man ved, at et supplerende indtag af 400 µg folat mindst en måned før og de første 12 uger under graviditeten er med til at øge folatstatussen.
Fødevarestyrelsen anbefaler derfor et dagligt indtag på 400 µg til kvinder, fra man planlægger at blive gravid til og med 3 måneder inde i graviditeten. Danske kvinder i denne gruppe får nemlig i gennemsnit for lidt folat gennem kosten, og et kosttilskud som supplement til folatrige fødevarer anbefales derfor før og under graviditeten. Prøv fx Livol Gravid, som er tilpasset gravide og blandt andet indeholder folsyre.
Kalk
Hvorfor bør jeg tage et tilskud af calcium, når jeg er gravid?
Da kalk både er vigtigt for dine egne knogler, men også for udviklingen af dit ufødte barns knogler, anbefales det, at du som gravid sørger for at få minimum en halv liter mælkeprodukt gennem kosten hver dag. Hvis du af den ene eller anden grund ikke spiser mælkeprodukter, eller bare har svært ved at få nok af det gennem kosten, anbefales det, at du tager et tilskud calcium på 500 mg gennem hele graviditeten. Du kan fx få dit daglige tilskud af calcium via Livol Mono Normal Kalk.
D vitamin
Hvorfor bør jeg tage D vitamin, når jeg er gravid?
Når man tager calcium, er det vigtigt også at sørge for at få nok vitamin D, da det fremmer optagelsen af calcium i kroppen, som er nødvendigt for både dine og barnets knogleopbyggelse. Da mange – især i vinterhalvåret – har et lavt niveau af vitamin D i kroppen, anbefales det derfor, at du som gravid også tager et dagligt vitamintilskud på 10 mikrogram vitamin D gennem hele graviditeten. Prøv fx Livol Mono Normal D vitamin.
Kosttilskud tilpasset dig, der er gravid!
Det er vigtigt at få de rette vitaminer og mineraler – også mens du er gravid. Derfor har vi udviklet Livol Multi Total Gravid, som er specielt udviklet til dig, som planlægger en graviditet eller allerede er gravid. Tabletterne indeholder blandt andet folsyre og jern, som bidrager til at mindske træthed og udmattelse. Folsyre og jern spiller også en rolle i celledelingsprocessen, mens folsyre bidrager til vævsvæksten hos gravide. Zink bidrager til en normal frugtbarhed og reproduktion. Calcium er nødvendig for vedligeholdelse af normale knogler og tænder.
Har du et ønske om at blive gravid, kan det desuden være en god idé at starte med at tage et tilskud som fx Livol Multi Total Gravid allerede fra du begynder at planlægge graviditet, da Fødevarestyrelsen for eksempel anbefaler et dagligt indtag på 400 µg folat til kvinder, fra man planlægger at blive gravid til og med 3 måneder inde i graviditeten.