Mineraler er uorganiske stoffer, som kroppen har brug for i relativt store mængder, og eksempler på mineraler er kalium, calcium og fosfat. Sporstoffer er mineraler, som man har brug for i meget små mængder, og eksempler på disse er jern, selen og zink. Mineralerne kan ikke dannes i kroppen og må tilføres via mad og drikke.
Mange af processerne i kroppen er afhængige af mineraler. Desuden er flere mineraler vigtige byggesten i kroppen. Knoglerne er afhængige af tilførsel af mineraler, og mineraler er også vigtige, for at nervesystemet og musklerne kan fungere normalt. Læs mere om de forskellige mineraler her.