livol, kost og motion

Kramper – kost og motion

I løbet af dagen bidrager vitaminer som D-vitamin samt mineraler som calcium og magnesium til at opretholde en normal muskelfunktion. Hvor meget der optages, og hvor meget kroppen har behov for af disse næringsstoffer, afhænger i høj grad af aktivitetsniveauet, væskebalancen og kosten.

Kramper – kost og motion

Kramper – Hvad er det?

De fleste har nok oplevet at få krampe, men det er måske ikke alle, der er klar over, hvad en krampe faktisk er, og hvad der ligger bag. Kort fortalt er kramper pludselige og ufrivillige sammentrækninger af muskelfibre. Selv om kramper går over af sig selv og meget sjældent fører til skade, opleves kramper for de fleste som ubehagelige og kan til tider være meget smertefulde. Som ved de fleste gener er der nogen, som er mere udsatte end andre. Fysisk aktivitet, kost, alder og genetiske forudsætninger er ofte nævnt som afgørende faktorer, når det gælder forekomsten af kramper hos den enkelte.

(For effektivt at kunne modvirke kramper må man først forstå, hvad der ligger bag hos den enkelte person, der oplever generne. I denne artikel gennemgår vi derfor de fire faktorer, der er nævnt ovenfor, i håb om at afdække de forskellige forløbere for krampe, og hvordan de kan modvirkes).

Kramper ved fysisk aktivitet

Kramper i forbindelse med fysisk aktivitet er med al sandsynlighed den mest almindelige forekomst af denne type af gener. Udmattelse, samt manglende opvarmning og udstrækning bliver ofte anset for potentielle forløbere for kramper. De to sidstnævnte er det relativt let at gøre noget ved, da man ved at tage visse forholdsregler før og efter aktiviteten kan mindske risikoen for, at kroppen og musklerne oplever for bratte overgange før og efter hård fysisk aktivitet. Der findes en række gode kilder med øvelser og programmer til både opvarmning og udstrækning, tilpasset forskellige aktiviteter og niveauer.

Når det kommer til udmattelse derimod, er dette ofte mere kompliceret at modvirke, da det i sig selv ofte er målet med aktiviteten eller en forudsætning for at få succes, hvis man dyrker konkurrenceidræt. Dette er især tilfældet ved aktiviteter, hvor kroppen arbejder anaerobt gennem længere tid. Musklerne får da tilført mindre oxygen, og tilgangen af vitaminer og mineraler mindskes, samtidig med at der dannes mælkesyre i musklerne.

Kosten

I løbet af dagen bidrager vitaminer som D-vitamin samt mineraler som calcium og magnesium til at opretholde en normal muskelfunktion. Hvor meget der optages, og hvor meget kroppen har behov for af disse stoffer, afhænger i høj grad af aktivitetsniveauet, væskebalancen og kosten.

Det er fuldt ud muligt at få nok af disse vitaminer og mineraler gennem en sund og velafbalanceret kost. Magnesium findes i rigelige mængder i flere typer af nødder, i bønner og i kornprodukter, mens mejeriprodukter er danskernes bedste kilde til calcium. D-vitamin opnås primært ved at huden påvirkning af solen. De største koncentrationer af D-vitamin i kosten finder vi i fed fisk og derudover i mindre mængde i æg, kød, mælk og ost.

Ud over disse fødevarer findes der også kosttilskud, som i små doser kan bidrage til at det daglige behov for de enkelte vitaminer og mineraler er dækket. Dette er en god løsning for dem, som af forskellige grunde ikke kan eller ikke ønsker at spise ovennævnte eller blot er usikre på, om man har fået tilstrækkelig varieret kost til dække behovet.

Kramper ved alderdom og genetisk arv

I modsætning til de to øvrige faktorer er alder og genetisk arv relativt irreversibelt, men det betyder ikke, at man er magtesløs, når det kommer til forebyggelse af kramper og krampelignende symptomer.

Hvis generne opstår som følge af en specifik medicinsk lidelse, findes der konkrete medikamenter og behandlinger, som sundhedspersonalet kan ordinere. Det er blandt andet kendt, at patienter med hypotyreose (lavt stofskifte) kan døje mere med kramper end andre, specielt efterhånden som de bliver ældre. Udover specifikke medicinske tilstande tyder forskning på, at nogen kan være genetisk disponeret for at være mere udsat for kramper end andre. Man har dog ikke kunnet udpege et specifikt gen som synderen.