Kosttilskud med D-vitamin
Vi får størstedelen af vores D-vitamin fra solens stråler, som naturligt dannes, når strålerne rammer vores hud. Derfor kalder mange det også for solskinsvitaminet...
Kosttilskud med D-vitamin
Vi får størstedelen af vores D-vitamin fra solens stråler, som naturligt dannes, når strålerne rammer vores hud. Derfor kalder mange det også for solskinsvitaminet. For at få tilstrækkeligt med D-vitamin er det vigtigt også at inkludere kilder til D-vitamin i kosten. Det kan fx være fede fisk som sardiner, sild, laks og makrel eller æg, fedtstoffer, kød og mejeriprodukter.
Solen er dog vores primære kilde til D-vitamin, og da den desværre skinner mindre i vinterhalvåret, kan det i de måneder være svært at danne tilstrækkeligt med D-vitamin. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at alle voksne og børn fra 4 år tager et D-vitamintilskud på 5-10 µg dagligt fra oktober-april.
Hvad er D-vitamin godt for?
- Det bidrager til en normal optagelse og udnyttelse af calcium og fosfor
- Det bidrager til et normalt calciumindhold i blodet
- Det bidrager til at vedligeholde normale knogler og tænder
- Det bidrager til at vedligeholde en normal muskelfunktion
- Det bidrager til immunsystemets normale funktion
- Det er nødvendigt for normal vækst og knogleudvikling hos børn
- Det bidrager til immunsystemets normale funktion hos børn
Hvor meget D-vitamin skal man have om dagen?
Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn fra 2 uger til 4 år får et dagligt tilskud af 10 µg D vitamin hele året. Spædbørn, som dagligt indtager 800 ml eller mere af modermælkserstatning med 1,3 mikrogram D-vitamin pr. 100 ml, skal ikke have D-vitamintilskud. Større børn, der får en multivitamintablet med D-vitamin skalheller ikke have ekstra tilskud af D-vitamin.
Fødevarestyrelsen anbefaler et dagligt tilskud af 5-10 µg D-vitamin i perioden oktober-april til alle voksne og børn fra 4 år. Tilhører du en af følgende befolkningsgrupper, anbefaler sundhedsstyrelsen dog, at du tager et tilskud af 10 µg D-vitamin dagligt uanset årstiden:
- Gravide
- Børn og voksne med mørk hud
- Børn og voksne, som bærer en tildækkende påklædning om sommeren
- Personer, som ikke kommer udendørs til daglig, eller som undgår sollys
Personer i plejebolig og hjemmepleje (uanset alder), og/eller personer over 70 år, bør vælge et dagligt tilskud med 20 µg D-vitamin kombineret med 800-1000 mg calcium hele året.
D-vitamin til børn fra 2 uger til 4 år
D-vitamin til voksne
Anbefalet dosis: 1 tablet dagligt opløst i cirka 200 ml vand for voksne.
Anbefalet dagdosis bør ikke overskrides. Kosttilskud bør ikke erstatte varieret kost.