livol, k-vitamin

K-vitamin

K-vitamin – godt for knoglerne og størkning af blodet

K-vitamin

K vitamin blev opdaget af den danske professor og Nobelprismodtager Henrik Dam, og det hedder netop ”K”, fordi det har betydning for en normal koagulation (størkning) af blodet (Kilde: Netdoktor.dk).  K vitamin er nemlig vigtigt for at aktivere en lille gruppe proteiner, kendt som K vitaminafhængige GLA-proteiner. Disse proteiner er involveret i størkning af blod og i mineralisering af knoglerne.

 Særligt vitaminets betydning for vedligeholdelsen af normale knogler har fået stor opmærksomhed. K vitamin indgår i celler, som bidrager til at vedligeholde skelettet – både som en del af celler, der nedbryder knoglemassen, og celler, som opbygger knoglemassen igen ved at binde calcium til knoglemassen.

Læs om Livols K-Vitamin her

Hvad er K vitamin godt for?

  • K vitamin bidrager til en normal blodkoagulation
  • K vitamin bidrager til opretholdelse af normale knogler

Vitamin K1 og vitamin K2 – hvad er forskellen?

Der findes to forskellige former for K vitamin: Vitamin K1 og vitamin K2. Vitamin K1 optager vi, når vi spiser grønne grøntsager.Vitamin K2, også kaldet Menakinon, dannes derimod af tarmbakterier og findes i animalske produkter. (Kilde: Netdoktor.dk)

Mad med vitamin K

Ligesom de fleste andre vitaminer kan kroppen ikke selv danne vitamin K, hvorfor vi er afhængige af at få vitaminet gennem kosten. Gode fødevarekilder til vitamin K1 er blandt andet grønne bladgrøntsager, vegetabilske olier og margariner baseret på vegetabilske olier. Vitamin K2 findes derimod i lever, kød, æggeblommer og mælkeprodukter.

Tilskud af K vitamin?

Der findes ikke kvantificerede anbefalinger vedrørende K vitaminindtag i Norden, fordi man mangler et fagligt grundlag for at kunne fastsætte en værdi.

K vitamin – et fedtopløseligt vitamin

K vitamin er ligesom vitamin A, D og E et af de fedtopløselige vitaminer. Det vil sige, at vitaminet lagres i kroppen modsat de vandopløselige vitaminer, som ikke lagres i kroppen. Derfor bør man være påpasselig med ikke at få for meget af de fedtopløselige vitaminer som fx vitamin K.