I hvilken mad findes der B12-vitamin?
At få tilstrækkeligt med B-vitamin gennem kosten er ikke vanskeligt, men indtag af netop B12-vitamin kan for nogle kræve særlig opmærksomhed, heriblandt vegetarer og veganere, da B12-vitamin kun findes i animalske fødevarer. Mad med B12-vitamin omfatter primært animalsk kød.
B12-vitamin dannes udelukkende af bakterier, som forekommer naturligt i tarmene hos dyr. Bakterier i vores egen tarmflora kan også danne B12-vitamin, men disse bakterier findes normalt ikke i den del af tarmene, hvor der optages næring. Derfor er animalsk kød den primære kilde til B12-vitamin i vores kost.
Lever og nyrer er specielt gode kilder til B12-vitamin, men dette er måske ikke mad, som alle spiser dagligt og så er blandt andet æg, fisk, mælkeprodukter og enkelte typer af ost som f.eks. camembert alternative kilder til B12-vitamin. Så næste gang du laver dig en dejlig portion røræg til frokost eller hygger dig med ost og kiks en fredag aften, kan du med god samvittighed minde dig selv om, at du får B12-vitamin, som også hjælper dig med at mindske træthed og udmattelse.
Hvorfor er B12-vitamin i mad vigtigt?
De fleste kender B-vitamin, men for flere er det måske nyt, at der findes hele otte former for B-vitamin. Hvert eneste af disse B-vitaminer spiller en vigtig rolle for kroppen, i lighed med de andre vitaminer. Et af de otte B-vitaminer hedder B12. B12 er et vitamin, som blandt andet bidrager til opretholdelsen af et normalt immunforsvar, normal dannelse af røde blodlegemer, nervesystemets normale funktion samt spiller en rolle i celledelingsprocessen.
Læs også: Hvad bidrager de forskellige B-vitaminer til?
Alternativ til B12 i mad
Ifølge de Nordiske næringsstofanbefalinger anbefales mænd og kvinder fra 10 år og opefter et gennemsnitlig daglig indtag af B12 på 2 mikrogram. En sund og varieret kost vil kunne dække behovet for B12.
Plantekilder indeholder ikke B12-vitamin. Derfor bør vegetarer og veganere, som ikke spiser kød, mejeriprodukter eller æg, være særlig opmærksom på at få dette vitamin.
Ældre, som har nedsat appetit eller får en ensformig kost, kan have svært ved at opnå tilstrækkelig variation i kosten. For at sikre sig det anbefalede indtag af B12-vitamin og andre B-vitaminer kan et kosttilskud være et godt alternativ.
Livol tilbyder B-vitamintilskud, som dagligt kan supplere kosten.