/ Familie 3 – Karen & Martin

Store_multitotal_boern_m_sukker

Mød Karen Elisabeth og Martin og deres 3 børn, teenageren Marcus Adrian på 13 år, Arn Constatin på 7 måneder og Alba Desiré på 3. Karen er dagplejer og Martin er tømrer. De var 19 og 20 år, da de fik Marcus, deres første barn. De havde ikke planlagt at få et barn så tidligt, hvilket resulterede i, at de gled fra hinanden. Parret fandt heldigvis sammen igen i 2005 og fik sidenhen 2 børn mere. Karen Elisabeth er opvokset med 6 søskende, og de er alle en meget vigtig del af hendes familie. Hun var bl.a. som 9-årig indstillet til at være rygmarvsdonor for sin lillebror, som led af leukæmi. Men heldigvis fik lillebroren aldrig et tilbagefald, så det blev ikke nødvendigt alligevel.

For os dækker begrebet familie over, at man er sammen om alting – selvom man måske har det dårligt. I familien kæmper man videre sammen – og bevarer overskuddet. Det bedste ved vores familie er os, altså at vi har hinanden og fandt hinanden igen.

Vi kalder vores hus og have for fortet, fordi vi har et højt hegn omkring, og alligevel formår Alba Desiré på 3 år at klatre ud, så vi skal ud at lede efter hende. Med små børn og en teenager i familien er der mange forskellige behov, der skal opfyldes – baby skal have kærlighed og skiftes, søster er i selvstændighedsalderen, og teenageren er teenager, men vores bedste styrke er, at vi stadig kan tale sammen.

Vores opdragelse lægger stor vægt på, at vores børn skal lære at være selvstændige, samtidig med at de hører efter, hvad der bliver sagt. Noget af det, vi gerne vil give videre, er en viden om, at man skal huske at elske – man må ikke gå gennem livet med et blødende hjerte – man skal gå på, når der er udfordringer, for det nytter ikke noget at give op.

Vi lever et hektisk liv, og parforholdet kan godt komme til at stå i skyggen af vasketøj og madlavning. Vi er nogle gange nødt til at stoppe op og trække vejret. Det er svært at få tid til hinanden. Vi prøver for eksempel at planlægge vores bryllupsdag – 3 uger efter dagen – men vi er sikre på, at det skal nok lykkes.

Familiens yndlingsvitaminer er: Helt sikkert børnevitaminerne med jordbærsmag – vores teenagesøn Marcus er så misundelig over, at Alba får dem.