/ Familie 2 – Kathrine & marie

Store_multitotal_boern_m_soedestoffer

Katrine og Marie har fundet kærligheden sammen. De har fået datteren Vega ved hjælp af ukendt sæddonor. De har haft mange overvejelser omkring kendt vs. ukendt donor, men de mener ikke, at der hverken er behov for, eller plads til, en (ukendt) far i deres familie. De har gemt et ”søskende-depot” fra Vegas donor, så hun kan få en fuldblods-søskende, når det er tid til at udvide familien.

Vi har haft mange tanker omkring det at starte en anderledes familie; en familie med to kvinder uden en mand. Vi har tænkt over, om samfundet er klar til at tage godt imod sådan en familie. Vi ville derfor gerne stå frem og vise, at en regnbuefamilie med to kvinder også er en "normal" familie i dagens Danmark. At tiderne forandrer sig, at normerne forandrer sig, og at en familiesammensætning ændrer sig! At signalere åbenhed omkring det at skille sig ud. Åbenhed omkring det at få noget anderledes til at være rigtigt.

Heldigvis oplever vi faktisk ikke de store udfordringer ved, at vores familie ser en smule anderledes ud – vi tænker ikke så nøje over det. Ud over, at det var svært for Maria at få orlov, da hendes arbejdsplads ikke havde prøvet at give en kvinde fædreorlov, så er det helt ok. Vi kan godt mærke, at vi er lidt anderledes, men vi får ingen negative kommentarer, folk synes faktisk, at det er lidt spændende.

Kendetegnet ved vores familie er jo, at Vega har mødre. En mor og en mama. Uanset, hvad der sker, vil hun altid have det. To mødre, der vil gøre alt for hende, to mødre, der kan fungere lige så godt - eller skidt - som en mor og en far. Lige når man får et barn, er det megasvært at finde sig selv, og at vi er to piger har ikke ændret på, at det er ligeså svært eller nemt som for andre familier.

Vi ønsker, at Vega skal vokse op med forståelsen af, at alle slags mennesker er mennesker på lige fod, ligegyldigt hvilken seksuel orientering, hudfarve eller lignende, man har. Det må være det vigtigste at give videre til hende. Familiens yndlingsvitaminpiller er: Vitaminpillerne til børn. Vega elsker dem og vil helst have dem hele tiden. Faktisk er det lidt en kamp at få hende til at nøjes med en om dagen. Men det gode er, at så får hun hvert fald sine daglige vitaminer!