/ FAMILIE 1 – Jean-Line

Store_d-draaber_boern copyStore_mono_normal_boern copy  Store_multitotal_boern_m_sukker

 

”Når børnene føler sig elsket, kan de rumme andre” Jean-Thomas og Line har været gift i 12 år, de er begge 35 år og har 5 børn. Julie på 11 år, Louis på 9 år, Mathilde på 6 år og tvillingerne Anna og Rebecca på 2 år. Familien bor på Islands Brygge, Jean-Thomas er franskmand ud af en katolsk familie, Line har en søster, og kommer fra en venstreorienteret dansk familie. De har begge to fart på karrieren. Det, at de kommer fra to kulturer, betyder ifølge dem selv, at de er gode til at tale om alting, da der ikke findes en på forhånd rigtig måde, at gøre tingene på. De tre store børn går i den Franske Skole i København, og tvillingerne er lige startet i vuggestue. Der er altid fuld drøn på familien, med job, skole, fritidsaktiviteter og familiehygge. Der tales både dansk og fransk i familien.

Det kan lade sig gøre at give rum til et rigt familieliv OG et meningsfuldhed arbejdsliv. Vores styrke er at vi tør – vi tør også godt få fem børn – vi tror på, at vi kan. Vi ønsker ikke at være et forbillede, bare stå som et eksempel på, at det godt lade sig gøre at bygge både karriere og familie samtidig, og at det faktisk er en glædelig fornøjelse at gøre det hele på én gang. 

Vi er ekstremt forskellige, Line og jeg. Line er vokset op i en DKP-familie på Amager og har én storesøster. Jeg er vokset op i centrum af Paris i en katolsk familie, hvor vi besøgte paven om sommeren med mine 6 søskende. Det er præcis denne dybe forskel, som gør os stærke. Det betyder også, at vi er dybt uenige om mange ting – og derfor har vi altid brug for at tale om tingene. Der er ikke noget i vores liv, der er en selvfølgelighed – alt bliver talt igennem, og styrken er, at vi er gode til at tale sammen om nogle seriøse ting hele tiden – vi er gode til at rumme forskelligheder.

Til at begynde med havde vi en meget klassisk oplevelse af, hvad vi ønskede af vores børn - at de blev selvstændige og lykkelige, men i bund og grund kan det ikke været målet – målet må i første omgang være at elske vores børn – at vi er sikre på, at vi hver eneste dag gør noget, som viser, at vi elsker dem. Eller sagt endnu mere specifikt: At børnene ved, at vi elsker dem. Sørge for at børnene føler, at de bliver set, når de kommer ind i et rum. Det er en formel på, hvad vi forsøger at give videre til vores børn. For når børnene føler sig elsket, kan de rumme andre.

Vi vil gerne blive bedre til at balancere familie og arbejdsliv. Vi har som sagt både valgt familie og karriere til, så for os er det ikke en mulighed, at én af os er hjemmegående. Det betyder, at det kan være en udfordring at finde balancen.

Vi anstrenger os for at holde fokus – det handler om at bestemme sig for, at når man er på arbejde, er man på arbejde, og er man hjemme, så er man hjemme. Vi forsøger at være 100% tilstede der, hvor vi er – og fokusere på, hvad vi har lige nu – og nyde det, vi er i. Vi skal huske at nyde nuet og ikke lade noget tage fokus fra, hvor du er lige nu. 

Familiens yndlingsvitaminpille er: Børnevitaminer. Vores børn får et godt og sundt immunforsvar, hvilket giver en sjovere hverdag. ☺