/ Q&A-2017


Eksperterne rådgiver om Tilskud af D-vitamindråber til børn.

Sunhedsstyrelsen anbefaler alle børn fra 2 uger til 2 år at få 10 ug D-vitamin dagligt. Børn, der har mørk hud, og/eller børn, som går klædt, så kroppen for det meste er tildækket med lange ærmer, lange bukser, kjoler eller tørklæder om sommeren, bør fortsætte med tilskuddet gennem hele barndommen.
(kilde Fødevarestyrelsen – altomkost.dk)

Hvorfor anbefaler myndighederne at børn skal have D-vitamin dråber?

Vitamin D er nødvendig for barnets normale vækst og knogleudvikling. I de to første leveår er der en risiko for, at børn ikke får D-vitamin nok, idet spædbørn ikke anbefales at være i direkte sol, og fordi børn op til 2 år skal beskyttes særligt mod direkte sol på kroppen.

Ved at følge myndighedernes anbefalingen om et dagligt tilskud med 10 ug D-vitamin, kan man dække barnets behov for D-vitamin. (kilde Fødevarestyrelsen – altomkost.dk)

Hvor mange Livol Mono normal D3-dråber dækker barnets daglige behov for 10 ug D-vitamin?

Du skal give dit barn fra 2 uger – 2 år:  5 dråber dagligt. Dagsdosis bør ikke overskrides.

Hvordan gives Livol Mono normal D3-dråber?

Tilskuddet gives i form af 5 dråber dagligt på en ske sammen med lidt modermælk eller modermælkserstatning. Hold flasken lodret og bank let i bunden med fingeren til dråberne kommer ud af dråbeanordningen i flasken.

Hvordan opbevares Livol Mono normal D3-dråber?

Flasken med Livol Mono normal D3-dråber skal opbevares ved stuetemperatur, tørt og beskyttet mod varme samt utilgængeligt for børn. At flasken opbevares i stuetemperatur gør at olien løber let ud af dråbeanordningen og er let at dosere.

Efter åbning af flasken kan dråberne holde sig i 6 mdr. i stuetemperatur.

Hvad indeholder Livol Mono normal D3-dråber?

Livol Mono normal D3-dråber indeholder:
– D3-vitamin (cholecalciferol)
– Mellemkædede fedtsyrer fra kokosnød olie

Hvor købes Livol Mono normal D3-dråber?

Du kan købe Livol Mono normal D3-dråber, i din dagligvarebutik lige der hvor du allerede handler.

Hvad er kosttilskud?

Kosttilskud er en fødevare, der anvendes som et supplement til kosten. De fleste forbrugere kender kosttilskud som vitamin- og mineralpiller, men kosttilskud er også andre typer af produkter, der indeholder en bred vifte af mere eller mindre kendte stoffer eller fødevareingredienser. Det kan fx være: – Omega 3-fedtsyrer i fiskeolieprodukter.- Forskellige planter eller urter, f.eks. hvidløg.

Hvad er de officielle kostråd?

Kommer snart

Hvad menes der med varieret kost?

En varieret kost er Fødevarestyrelsens betegnelse for en kost, der indeholder en bred vifte af fødevarer og igennem hvilke, man får dækket sit behov for vitaminer, mineraler og øvrige næringsstoffer.

Hvem kan have brug for tilskud af vitaminer og mineraler?

Behovet for tilskud af vitaminer og mineraler er individuelt, men det kunne f.eks. være:
• Småtspisende ældre.
• Småtspisende børn
• Kvinder i den fødedygtige alder, der har jernmangel på grund af kraftige menstruationer, kan have behov for et tilskud af jern.
• Kvinder, der vil være gravide, samt gravide i de første 12 uger af graviditeten anbefales tilskud af folsyre.
• Gravide anbefales dagligt tilskud af D-vitamin gennem hele graviditeten og jern fra 10. graviditetsuge.
• Personer, der er mørke i huden, og personer, der går tilslørede og derfor ikke får sollys på huden, anbefales et tilskud af D-vitamin.
• Ældre over 70 år samt samt plejehjemsbeboere anbefales tilskud af D-vitamin og calcium.
• Spædbørn anbefales et tilskud af D-vitamin og jern efter aftale med læge eller sundhedsplejerske.
• Børn med mørk hud og/eller børn der går tildækket anbefales tilskud af D-vitamin.
• Børn til og med 9 år med allergi over for mælk anbefales et dagligt calciumtilskud på 500 mg. Fra 10 år anbefales at tage et dagligt calciumtilskud på 750 mg. Det kan ydermere være hensigtsmæssigt, at børn med mælkeallergi spiser en multivitaminpille, hvis kosten er ensidig.

Hvad er ADT/RI?

ADT er fastsat af myndighederne og betyder ”Anbefalet Daglig Tilførsel” (ADT) og er betegnelsen for, hvad kroppen dagligt har brug for af vitaminer og mineraler.
Denne betegnelse bliver nu erstattet af RI (Referenceindtag) som har samme betydning.

Fx Livol Multi Total Voksen indeholder 1 tablet:
1) Vitamin A 800 µg 100 % ADT/RI
2) Vitamin D 20 µg 400 % ADT/RI
3) Calcium 120 mg 15 % ADT/RI

1) Her får du præcis den mængde, der anbefales dagligt (100% af den anbefalede daglige tilførsel) af A-vitamin
2) Her får du 4 gange så meget af den mængde, der anbefales dagligt (400 % af den anbefalede daglig tilførsel) af D-vitamin.
Der er fastlagt maksimumsgrænser i lovgivningen for, hvor meget et kostilskud må indeholde af vitaminer og mineraler for at beskytte forbrugeren mod et for højt indtag, der kan være sundhedsskadeligt.
3) Her får du kun 15 % af den mængde, der anbefales dagligt af calcium.

Hvem sætter anbefalingerne?

Kosttilskud er fødevarer og er derfor omfattet af fødevareloven. Derudover findes der også særlige regler for kosttilskud. Reglerne er harmoniseret i EU Direktiv 2002/46/EF, som er implementeret i bekendtgørelse om kosttilskud nr. 1440 af 15. december 2009.

Kosttilskud hører derfor under Fødevarestyrelsen, som jævnligt vurderer deres anbefalinger ud fra kostundersøgelser i befolkningen. Ud fra kostundersøgelserne og risikovurderinger foretaget af EFSA og DTU fastsættes de maksimale vitamin/mineral niveauer, som må tilsættes kosttilskud, hvor der bl.a. tages højde for det daglige indtag af næringsstoffer fra kosten.

Niveauerne bliver sat således, at også dem, der spiser sundt og varieret, kan tage en almindelig multivitaminpille dagligt uden risiko.

Livol opdaterer jævnligt produkterne, så de lever op til den nyeste viden på området.

Hvad er vitaminer og mineraler, og hvorfor skal vi have dem?

Vitaminer og mineraler er næringsstoffer, som er nødvendige for, at kroppen kan fungere. De har alle sammen forskellige egenskaber og virkninger, og derfor kan de ikke erstatte hinanden.

Vitaminer er kemiske forbindelser, som kroppen ikke selv kan danne. Derfor skal vitaminerne tilføres med maden. Kroppen har kun behov for meget små mængder af vitaminer.

Der kendes 13 vitaminer, som er nødvendige for mennesker. Det drejer sig om vitamin A, C, D, E og K samt otte B-vitaminer – thiamin, riboflavin, B6, B12, niacin, folat, pantothensyre og biotin.

Vitaminer opdeles i 2 kategorier: Fedtopløselige vitaminer og vandopløselige vitaminer.

De fedtopløselige vitaminer indtages i meget små mængder – måles oftest i mikrogram = ug (100 ug = 0,1 mg)

Fedtopløselige vitaminer:

K– vitamin

E-vitamin

D-vitamin

A-vitamin

Fedtopløselige vitaminer kan ophobe sig i fedtdepoterne ved overdosering

Vandopløselige vitaminer:

B-vitaminer

C-vitamin

Indtages både i milligram = mg og mikrogram = ug

De fleste af de vandopløselige vitaminer er svære at overdosere, da overskuddet i kroppen oftest skylles ud via urinen.

Mineraler er grundstoffer, som kroppen også skal have tilført med maden. Man taler om makromineraler eller mikromineraler, alt efter i hvor stor mængde de forekommer i kroppen. Ligesom vitaminerne er en lang række mineraler vigtige for, at kroppen kan fungere, og forskerne opdager stadig nye funktioner for nogle af mineralerne.

Hvordan finder du den Livol vitaminpille, der dækker dine behov bedst?

Livol har fået nyt design, som gør det nemmere for dig at find din Livol, der dækker dine behov.På de nye etiketter står det tydeligt, hvem i din familie produktet passer til og samtidig er udvalget opdelt i 4 grupper med hver sin farve.Orange: Livol Multi Basis – Dine basisvitaminer som giver dig det daglige tilskud fx til børn og voksneBlå: Livol Muti Total – Din multivitamin som er nøje tilpasset de forskellige faser i hele dit liv fx ved graviditet, børn og voksne samt dig der er 50+.

Grøn: Livol Multi Vital – Dit naturlige og komplette kosttilskud med urter, vitamin og mineraler. Fx til voksne og dig der er 50+.

Rød: Livol Mono er til særlige behov – Fås i en bred vifte af varianter med normal og stærk dosis fx Livol Mono Stærk C-vitamin

Hvad er der specielt ved Livol Multi Vital og hvorfor skal man tage 2 tabletter?

Livol Multi Vital findes både til voksne og til dig, der er 50+. Begge produkter er specielt tilpasset sin målgruppe og er et komplet kosttilskud af urter, vitaminer og mineraler.

Livol Multi Vital indeholder bl.a. vitamin A, B6, B12, C, D, kobber, folsyre, jern, selen der alle bidrager til immunsystemets normale funktion. Kalcium er nødvendig for vedligeholdelse af normale knogler og vitamin D medvirker til at bevare normale knogler. Derudover bidrager bl.a. kalcium, mangan og jern til et normalt energistofskifte.

Livol Multi Vital´s optimale sammensætning kan ikke være i én tablet, uden at tabletten bliver alt for stor. Derfor er Livol Multi Vital lavet som 2 små tabletter, der er nemme at sluge og dermed sikre, at du får den rette dosering dagligt

Hvorfor er der en Livol specielt til personer over 50 år?

Livol Multi Total 50+ og Livol Multi Vital 50+ er specielt udviklet til personer over 50 år, fordi forskellige perioder i livet stiller specielle krav til tilskuddet af næringsstoffer. Nogle næringsstoffer har man mere behov for i denne aldersgruppe, og andre næringsstoffer har man mindre behov for. Livol Multi Vital 50+ har derudover også 7 urter tilsat.

Fx er D-vitamin vigtigt at få, når man er over de 50 år, da det bl.a. hjælper til immunsystemets normale funktion, og bidrager til en normal optagelse/udnyttelse af kalk og phosphor Derfor er Livol Multi Total 50+ og Livol Multi Vital 50+ tilsat 25 ug D-vitamin pr. dagsdosis (500 % ADT) for at give dig, der er over 50 år, en mulighed for ekstra tilskud af D-vitamin.

Derudover er der tilsat mere af B-vitaminerne og antioxidanten E-vitamin, der bidrager til at beskytte kroppens celler mod oxidativt stress. Zink er et mineral, som bidrager til at vedligeholde et normalt syn og normale knogler. Der er tilsat ekstra zink – 22,5 mg (225 % ADT)

Til gengæld har personer over 50 år ikke behov for så meget jern, idet de fleste kvinder i denne aldersgruppe er holdt op med at menstruere og taber dermed ikke mere jern via den månedlige blødning. Mænd har generelt ikke behov for at få et tilskud af jern ligesom kvinder, da de ikke mister blod. Derfor er der kun tilsat 7 mg jern (50% ADT) i Livol Multi Total 50+.

Er D-vitaminer vigtige for både voksne og børn?

D-vitamin er vigtigt, da det bidrager til immunsystemets normal funktion desuden bidrager D-vitamin til en normal optagelse af kalk og fosfor. D-vitamin hjælper desuden til at vedligeholde normal knogler, tænder og en normal muskelfunktion.
Hos børn medvirker D-vitamin til at vedligeholde knogler, og dermed er D-vitamin nødvendig for normal vækst og udvikling af dit barns knogler.
D-vitamin dannelse sker primært via solens ultraviolette stråler, når de rammer huden.
Man ser et lav D-vitamin niveau hos personer, der ikke får sollys nok, fx plejehjemsbeboere eller personer, der går tildækket og har mørk pigmenteret hud.
Vores ændrede livsstil er med til, at D-vitamin optagelsen er reduceret, idet vi før i tiden opholdte os mere udendørs end i dag og dermed eksponeres mindre for solens stråler – dette gælder specielt om vinteren.
Samtidig så er vi blevet bedre til at benytte os af solcreme for at undgå solskoldning, men som også mindsker D-vitamin-dannelsen i huden fra solens stråler.

Livol har 3 forskellige D-vitamin tilskud:

– Livol Mono Normal D3-vitamin 10 ug
– Livol Mono Normal D3-vitamin tyggetabletter til børn og voksne 10 ug (NYHED)
– Livol Mono Stærk D3-vitamin 35 ug

Hvilke produkter findes i Livol gravid-serien?

Livol tilbyder Livol Multi Total Gravid, som er udviklet til dig, der planlægger graviditet eller er gravid. 2 tabletter Livol Multi Total Gravid indeholder bl.a. de anbefalet 400 ug folsyre og 10 ug D-vitamin samt 27 mg jern. Jern medvirker til normal dannelse af røde blodlegemer og hæmoglobin. Hos nogle er behovet for jern øget fra 10. graviditetsuge. Tag evt. en snak med din læge om det. Vitamin A, C og D bidrager til immunsystemets normal funktion. Gravide skal være opmærksom på ikke at få for meget A-vitamin, hvilket er årsagen til, at Livol Multi Total Gravid har mindre A-vitamin (400 ug) pr. dagsdosis end andre multivitamin produkter.
Når du er gravid, er det vigtigt at sikrer, at både du og dit barn får en ernæringsrigtig kost. Derfor bør gravide være opmærksom på at spise sundt og varieret samt dyrke motion under hele graviditeten.
Sundshedsstyrelsen anbefaler desuden at alle gravide supplerer deres kost med følgende vitaminer og mineraler:

– Et dagligt tilskud på 400 ug folsyre fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne i graviditeten

– Et dagligt tilskud på 10 ug D-vitamin gennem hele graviditeten

– Et dagligt tilskud på 40-50 mg jern fra 10. graviditetsuge og resten af graviditeten

– Et dagligt kalktilskud på 500 mg, hvis du ikke drikker mælk eller spiser mælkeprodukter

Hvilke B-vitaminer indgår i Livol Mono Stærk B complex?

Livol Mono Stærk B-complex indeholder 7 forskellige B-vitaminer. B-vitaminerne arbejder sammen og det er derfor en fordel at få dem tilført på samtidig. Thiamin biddrager til et normalt energistofskifte, B6-vitamin bidrager til at regulere hormonaktivitet og nervesystemets normale funktion og vitamin B12 bidrager til normal dannelse af røde blodlegemer og spiller en rolle i celledelingsprocessen. 2 tabletter indeholder:

Thiamin B1 30 mg
Riboflavin B2 24 mg
Vitamin B6 11 mg
Vitamin B12 18 ug
Folsyre 400 ug
Niacin 120 mg
Pantothensyre 54 mg

Hvad er forskellen på produkterne i Livol Multi Total Børn serien?

Livol Multi Total Børn er tilpasset barnets særlige behov fra 3-10 år. Tabletten indeholder bl.a. kalk og D-vitamin, som er nødvendigt for barnets normale vækst og knogleudvikling.
Børneserien findes i forskellige smagsvarianter og giver dig muligheden for at vælge en multivitamin tablet, der enten er sødet med sukker eller med sødestoffer.

– Livol Multi Total Børn med jordbærsmag er sødet med sukker- Livol Multi Total Børn med tutti fruttismag er sødet med sødestoffer – Livol Multi Total Børn med kirsebærsmag er sødet med sødestoffer.

Livol Multi Total Børn er kendt for sine mange velsmagende smagsvarianter og er smagstestet af børn. Livol Multi Total Børn har hele tiden fokus på børns efterspørgsel på nye gode og spændende smage og sammen med vennerne Magnus og Myggen gør den eftertragtede Livol-smag det sjovt og nemmere at huske sin vitaminpille.

Får dit barn kalk nok?

Det er vigtigt at få tilstrækkeligt med calcium i de unge år, hvor knoglerne hele tiden vokser og for at opbygge så stærke knogler som muligt til senere i livet. Populært sagt kan man sige, at kalk (calcium) er en pensionsopsparing, hvor man sætter calcium ind på kontoen som ung således, at der er mere at tære på som gammel.nnLivol Mono Ekstra Kalk Børn (NYHED) er en velsmagende tyggetablet udviklet specielt til børn. Det er et kalkprodukt, som er udviklet ud fra de Nordiske Næringsstofanbefalinger, og som indeholder magnesium, D- og K-vitamin. Kalk er nødvendigt for dit barns normale vækst og knogleudvikling.

Hvad bidrager C-vitamin til?

C-vitamin bidrager både til immunforsvarets og nervesystemet normale funktion og til normal dannelse af kollagen der har betydning for normalt fungerende knogler, tænder, hud og blodkar. C-vitamin øger kroppens optagelse af jern.nnLivol Mono C-vitamin fås i varianterne normal, stærk og som depottablet. Alle 3 varianter er syreneutrale, på grund af kombinationen af askorbinsyre og natriumascorbat.nnVælger du Livol Mono C-vitamin som depottablet, betyder det, at vitaminet udløses i små mængder over hele dagen, så organismen får god mulighed for at optage C-vitamin.

Kan Livol D-dråber opbevares uden for køleskabet?

Livol Mono normal D-dråber skal opbevares ved stuetemperatur og er holdbare i 6 måneder efter åbningen.
Det er en stor fordel, at opbevare D-dråberne ved stuetemperatur, da dråberne nemmere løber ud af dråbeanordningen og gør det lettere, at dosere de 5 dråber daglig (10 ug).(Hold flasken lodret og bank forsigtigt i bunden med fingeren).
Dråberne kan gives sammen med modermælk eller modermælkserstatning.

Livol Mono normal D-dråber skal opbevares ved stuetemperatur og er holdbare i 6 måneder efter åbningen. Det er en stor fordel, at opbevare D-dråberne ved stuetemperatur, da dråberne nemmere løber ud af dråbeanordningen og gør det lettere, at dosere de 5 dråber daglig (10 ug). (Hold flasken lodret og bank forsigtigt i bunden med fingeren).

Dråberne kan gives sammen med modermælk eller modermælkserstatning. D vitamin er nødvendig for barnets normale vækst og knogleudvikling.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn gives 10 ug D-vitamintilskud dagligt fra to uger efter fødslen til 2 år. Hvis moderen tager D-vitamintilskud, udskilles vitaminet dog i modermælken, men brystmælk er ikke tilstrækkelig til at sikre barnet de optimale mængder.

Se hvordan du åbner vores Livol Børnesikrede glas.