/ Den perfekte tabletform


En helt ny tabletform – endnu lettere at synke:

Med udgangspunkt i naturen lancerer Orkla Care, som de første kosttilskudsproducenter nogensinde, en helt ny og designpatenteret tabletform, der vil gøre det væsentligt lettere at synke tabletter. Det nye tabletdesign er udviklet i samarbejde med nogle af landets førende forskere på området.
 
Hvorfor ændre formen?
Kosttilskud kan være nogle forholdsvis store tabletter, der for mange kan være svære at synke, og størrelsen kan få mange forbrugere til at vælge dem fra eller tage færre tabletter end anbefalet og derved ikke nå den gavnlige effekt.
 
Derfor satte Sanela Seric, farmaceut hos Orkla Care og compliance specialist, i 2014 et forskningsprojekt i gang i samarbejde med en af verdens førende eksperter indenfor området, Daniel Bar-Shalom. Daniel, der er Associated Professor på Københavns Universitet og ekspert i orale formuleringer, har ledet forskningsindsatsen for at undersøge, hvilken tabletform, der var lettest at synke.
 
Inspireret af naturen
Forskningsteamet så sig om i naturen, inden de udviklede prototypen på Den Perfekte Tabletform. For selv de mindste dyr formår at synke kerner fra frugt uden besvær eller gener, hvorefter kernerne naturligt spredes i naturen som en del af livets cyklus. Det var med udgangspunkt i denne grundtanke, at forskningsteamet arbejdede videre med en mandelformet tablet, som i forskningsprojektet blev testet op i mod en klassisk rund tablet.  
 
Forskningsresultaterne, der er blevet offentliggjort i forskningstidsskriftet ”Tablets and Capsules” i Januar 2016, viste med al tydelighed, at den mandelformede tablet var signifikant lettere at synke end de klassiske runde tabletter
 
Nye tabletter til Livol
På baggrund af studiet har Orkla Care skiftet til den nye tabletform i en række af kosttilskud fra Livol, nemlig Livol Multi Total 50+, Livol Multi Vital 50+, LIVOL Multi Total Gravid, LIVOL Multi Total Voksen og LIVOL Multi Vital voksen.